Kender du fordelene ved fortrængningspumper, men er stadig i tvivl om, hvilke typer fortrængningspumper der passer bedst til dine behov?
I denne artikel finder du et overblik og en første hjælp til at træffe en beslutning.
Før vi går i dybden med de forskellige typer fortrængningspumper, lad os starte med en kort forklaring af, hvordan de fungerer:
Fortrængningspumper fungerer, som navnet antyder, efter fortrængningsprincippet. Kort sagt opsamler en fortrængningspumpe væske og tvinger den ind i trykledningen. Denne bevægelse udløses (f.eks. ved skruepumper) af to eller tre spindler, der bevæger sig i modsatte retninger og dermed fortrænger væsken.
Der dannes lukkede fortrængningsvolumener ("kamre"), og væsken transporteres under konstant tryk. På grund af dette driftsprincip kan væsken ikke flyde i den modsatte retning, selv når pumpen står stille.
Man skelner grundlæggende mellem oscillerende fortr ængningspumper (stempelpumper, membranpumper) og roterende pumper (tandhjulspumper, impellerpumper, peristaltiske pumper osv.).
Den store fordel ved alle fortrængningspumper - uanset om de er roterende eller oscillerende - er, at de i modsætning til andre typer pumper (f.eks. flowpumper) tillader en næsten konstant flowhastighed, uanset trykændringer, viskositeter og temperatursvingninger.
Effektiviteten af en fortrængningspumpe kan være mange gange højere end for andre pumpetyper i tilfælde, hvor der kan forekomme høje differenstryk, høje viskositeter og stærke temperatursvingninger.
Spørgsmålet er derfor ofte ikke, om en fortrængningspumpe er god eller dårlig, men snarere hvilken type fortrængningspumpe, der er bedst til den pågældende anvendelse i betragtning af det store udvalg, der findes.
Tandhjulspumper har f.eks. den ulempe, at lejet er placeret i den pumpede væske, hvilket gør dem følsomme over for faste stoffer og også afbøjer væsken.
Roterende la ppepumper tillader på den anden side faste stoffer, men har dårlige sugeegenskaber og er heller ikke egnede til høje hastigheder.
Impellerpumper har gode sugeegenskaber, men er mindre velegnede til høje viskositeter og høje differenstryk.
Peristaltiske pumper: Disse er heller ikke egnede til høje differenstryk. Kun lave hastigheder er mulige, og mediet presses også sammen. Deres levetid er også kort.
Selvomimpellerpumper er enkle i deres design, er de kun egnede til lave tryk, og deres effekttæthed er lav.
På baggrund af de ovennævnte fordele og ulemper har skruepumpen vist sig at være det optimale valg i mange tilfælde, og det er derfor, KRAL har specialiseret sig i den.
Fordelene ved skruepumper er indlysende. De er støjsvage, de pumper skånsomt (ingen klemning af mediet!), har meget god sugeevne, høj effektivitet og lang levetid. De er også generelt vedligeholdelsesvenlige.
Både den 2-spindlede skruepumpe og den 3-spindlede skruepumpe bør nævnes her.
Fordelene ved især den 3-spindlede skruepumpe er:
Når viskositeten af de væsker, der skal pumpes, stiger, er fortrængningspumper uundværlige. De er også nødvendige, når man arbejder med forskellige tryk eller med store temperatursvingninger. I mange anvendelser er skruepumpen et pålideligt valg, når det gælder forholdet mellem pris og ydelse.